Arkiv: Overstået event
Vandring, Vesterhav og store vidder - 4 dages vandreophold.
Søndag den 15. september 2024, kl. 17.

Vandring, Vesterhav og store vidder - 4 dages vandreophold.

3 overnatninger på luksusvandrerhjem, 3 guidede vandreture, museumsbesøg og musikaften. Nyd fire dage i Nymindegab i det vestjyske, og bliv tanket op på skøn natur i Naturpark Vesterhavet og autentiske mad- og kulturoplevelser.

Vandreopholdet er for dig, der gerne vil i gang med at vandre eller allerede er i gang. Vandreturene er 10-12 km lange og er med et miks af fortællinger om den vestjyske natur- og kulturhistorie. Vi får frokosten leveret ud på vandreturene på fineste picnic manér

I bliver højest 25 personer på vandreopholdet, det giver mulighed for hyggeligt samvær og individuel tid. Opholdene plejer at være en blanding af singler, par og vennepar på vandreophold sammen.

Tag din bedre halvdel med, også selv om han eller hun ikke vil med ud at vandre. Vi giver gerne tips til golf, lystfiskeri, cykling, eller fuglekiggeri, som der er rigtig gode muligheder for i området. Så kan I opleve både sammen og hver for sig.

Program

Søndag

17.00: Ankomst og indtjekning på værelserne (kaffen er klar kl. 16 hvis I ønsker at komme lidt tidligere)

18.00: Middag, 2-retters menu

19.30: Velkomst og intro ved Morten Lund Hansen, jeres vært på Lindvig og Merete Vigen, jeres guide under vandreopholdet.

Mandag

8-9: Morgenmad

9.00: Afgang til Nymindegab Museum, særåbning for gruppen, hvor Merete Vigen viser rundt og introducerer til dagens videre vandretur i Nymindegabmalernes fodspor

12-13: Frokostpause i Ese-husene, frokosten bliver leveret.

13-17: Vandretur videre rundt i Nymindegab-området med kaffepause undervejs.

18.00. Middag , 2-retters menu

Solnedgangstur til stranden for dem, der har lyst.

Tirsdag

8-9: Morgenmad

Friformiddag. Morten og Merete giver tips til, hvad formiddagen kan bruges på, alt efter interesse.

12-13: Frokost

13.00: Afgang til Blåbjerg

13.30-17: Vandretur i Blåbjerg Plantage, hvor vi blandt andet besøger områdets højeste punkt og vandrer igennem de vidtstrakte plantager

18.00: Middag, 2-retters menu

19.30: Musikaften med klassisk violinist Hanne Askou, der har rødder i den vestjyske natur og fællessangkultur. Få rørt stemmebåndene og luftet højskolesangbøgerne, for dem der har lyst, eller lyt til sangene og musikken og fortællingerne bag.

Onsdag

8-9: Morgenmad

9.30: Afgang til Filsø

10-15: Vandretur ved Filsø-Kærgård Plantage. Filsø blev i 2012 genskabt i en af danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter. Vi oplever søen på nærmeste hold med det rige fugleliv og vandrer til Gråmule Bjerg med den storslåede udsigt over Vesterhavet

16.00: Kaffe og afrunding

Priser:

Pris i dobbeltværelse: 3827kr pr person

Pris i enkeltværelse: 4592kr pr person

Pris ledsager u. vandring: 2405kr pr person

Linned & Håndklæder: 70kr per person

Alle måltider og museumsbesøg er inkluderet i prisen. Drikkevarer til aftensmad er ikke inkluderet i prisen

Fri kaffe/the under vandreopholdet.

Info om tilmelding og betaling:

Lindvig Ferie

Spørgsmål, så ring til os, Morten 4032-5283, Merete 2588-2205

Læs mere om Lindvig Ferie her

Læs mere om Merete Vigen, Kultur- og naturformidling her

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Adresse:
Lindvig Ferie
Vesterhavsvej 150, Nørre Nebel

Sidst redigeret Ons. d. 22. maj 2024. Sideansvarlig: KultuNaut